Jeg forventede ikke at elske denne bog. Jeg samlede Dungeon Crawler Carl op i en weekend og troede, at det ville v\u00e6re endnu en ligegyldig LitRPG-leg. I stedet fik jeg en vild, smart og m\u00e6rkeligt hjertevarm odyss\u00e9, som var langt over sin v\u00e6gtklasse. <\/p>\n\n
Pr\u00e6missen er herligt absurd – Jorden bliver omdannet til en sadistisk intergalaktisk realityshow-dungeon crawl, og vores helt Carl (sammen med sin hylende morsomme kat Princess Donut) er en af de uheldige deltagere. Men nu kommer den store nyhed: Under det blodige, kaosset og de motorsavssvingende goblin-klovne (ja, det sker) er der en hensynsl\u00f8s effektivitet i verdensopbygningen. Det er opstartslignende i sin klogskab – gamification-systemerne er luftt\u00e6tte, incitamenterne er krystalklare, og progressionen er vanedannende som bare fanden. <\/p>\n\n
Carl er den slags modvillige grundl\u00e6gger, jeg kan relatere til: kastet ud i lederskab, konstant tilpasning, l\u00e6ring af fiasko og opbygning af alliancer i realtid. Han starter ikke som en helt. Det bliver han ved at iterere hurtigt og n\u00e6gte at give op. Fort\u00e6llingen er stram, brutalt morsom og fyldt med \u00f8jeblikke, der fik mig til at holde af ham. Jeg tog mig selv i at t\u00e6nke, at s\u00e5dan ville det se ud, hvis Elon Musk, Hunter S. Thompson og Terry Pratchett skrev en dungeon crawler sammen efter et ayahuasca-retreat. <\/p>\n\n
Er det litteratur? Nej. Er det vanedannende, sindssygt klogt og noget af det mest underholdende, jeg har l\u00e6st i \u00e5r? Ja, absolut! <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"