Indimellem vender en forfatter tilbage til den ånd, der fik dig til at forelske dig i deres arbejde i første omgang. Med The Secret of Secrets føles det som om Dan Brown gør netop det, ikke bare vender tilbage til formen, men tydeligvis har det sjovt mens han gør det.

Dette er uden tvivl hans bedste bog siden Da Vinci Mysteriet og Engle & Dæmoner. Du mærker den gamle gnist igen: momentumet, de smarte gåder, den sidevendende adrenalin, men denne gang pakket ind i noget dybere, mere reflekterende, næsten drilsk filosofisk.

Bogen resonnerede, fordi den dykker ned i temaer om bevidsthed, perception og non-dualisme, idéer jeg har skrevet meget om på det seneste. Hvis du har læst Meningen med Livet, Til Ros for at Være Sig Selv, eller Universet Hvisker til Dig, vil du straks genkende den underliggende strøm. Den følelse af, at virkeligheden måske er mere flydende, mere sammenkoblet og mere deltagende, end vi normalt antager.

Nu, for at være klar: dette er ikke en overnaturlig roman. Det føles kun som en i de første par sider. Åbningen er lidt rystende, næsten bevidst, som om Brown ryster dine skuldre og siger, “Suspender din vantro et øjeblik. Stol på mig.” Og ærligt talt, det burde du. Når du læner dig ind, udfolder historien sig til noget overraskende sammenhængende, jordnært og intellektuelt tilfredsstillende.

Det, der imponerede mig mest, er, at Brown formår at bevare alle de klassiske elementer, jagten, sporene, de store afsløringer, mens han trækker en samtale om bevidsthed igennem, der føles både moderne og gammel. Det er Dan Brown-formlen, ja, men modnet. Mere legende. Mere nysgerrig. Bogen ser ud til at nyde sig selv, og den glæde er smitsom.

Prag er den perfekte ramme for historien. Brown får byen til at komme til live på den helt særlige måde, han har, hvor arkitektur bliver til fortælling, historie bliver til et spor, og byen selv bliver til en karakter. Du vandrer gennem dens katedraler, gyder, biblioteker og underjordiske kamre med ham, og opdager et sted, der føles både gammelt og elektrisk. Prags lagdelte fortid, mystisk, kejserlig, alkymistisk, giver hele bogen en tekstur, der passer perfekt til historien.

Hvis du har ventet på, at Brown skulle skrive noget med energien fra hans tidlige hits, men med den filosofiske rigdom fra en forfatter, der har brugt årtier på at tænke over sandhedens natur, så er dette det. Jeg anbefaler det, især hvis du, ligesom mig, mistænker, at universet er lidt mærkeligere og meget mere meningsfuldt, end det ser ud ved første øjekast.